DDC reunion 2026
Et af aftenens højdepunkter var, at vi fik lov at tage imod landsholdet, som netop var kommet hjem fra Tyskland. Vi stod klar med flag og bød dem velkommen hjem. Bagefter fik vi mulighed for at tale med holdet og høre om deres oplevelser fra konkurrencen: hvordan det var at arbejde med opgaverne, og hvordan de greb det an som hold. Det var meget givende at høre det fra første hånd.
En aften, vi sent glemmer.
Vi har haft mulighed for at deltage i DDC reunion for Cybermesterskabet, og det blev en aften med både faglighed, fællesskab og en velkomst, vi sent glemmer.
Aftenen begyndte med et oplæg fra DDC, og derefter gik vi i gang med dagens lab: at prøve kræfterne af på de simulerede opgaver, som landsholdet arbejdede med under Cybermesterskabet. Det gav et godt indblik i, hvilke udfordringer deltagerne møder, og hvor meget faglig bredde og samarbejde der skal til. Det var lærerigt og engagerende, og vi fik en større respekt for det arbejde, der ligger bag en plads på landsholdet.
Et af aftenens højdepunkter var, at vi fik lov at tage imod landsholdet, som netop var kommet hjem fra Tyskland. Vi stod klar med flag og bød dem velkommen hjem. Bagefter fik vi mulighed for at tale med holdet og høre om deres oplevelser fra konkurrencen: hvordan det var at arbejde med opgaverne, og hvordan de greb det an som hold. Det var meget givende at høre det fra første hånd.
Aftenen sluttede af med lækker pizza og gode muligheder for at netværke. Det var en afslappet ramme, hvor vi fik snakket med både deltagere og andre, der brænder for cybersikkerhed, og fik skabt nye kontakter.
Tusind tak til alle, der var med til at gøre aftenen mulig. Og stort tillykke til landsholdet med indsatsen i Tyskland. Vi er stolte af jer.
